Om livet på landet
—–
Min have giver mig energi, det er her jeg lader op og lader tankerne flyve.
Det er her i haven, jeg tilbringer tid med dem jeg elsker. Når æblepigen leger, og Leif hjælper med det tunge arbejde. Når vi alle samles i skyggen på terrassen, eller når maden er tilberedt af grøntsager fra haven – så er jeg lykkelig! Det er hverdag når det er bedst.
Vores have er en landbohave, og vi bor i Midtjylland. Grunden er på 10000 m2 med gårdsplads, frugthaver, prydhave, skovhave, køkken- og skærehave, og det hele er omgivet at levende hegn og marker.